Lys og charmerende lejlighed på 84 m² i en klassisk ejendom fra 1926. Lejligheden har flotte lakerede trægulve, skråvægge og en hyggelig atmosfære med god plads og masser af dagslys.
Lejligheden består af en stor og lys stue, indrettet med sofa, borde, diverse møbler samt et 55” Samsung fladskærms-tv. Derudover er der et rummeligt køkkenalrum med spiseplads og stort køle-/fryseskab.
Soveværelset har et stort indbygget skab, og der er desuden et ekstra værelse, som kan anvendes som børneværelse, kontor eller gæsteværelse.
Det store badeværelse er indrettet med bruseniche og vaskemaskine.
Fra lejligheden er der adgang til en dejlig privat tagterrasse på cirka 20 m² med god plads til afslapning og udeliv. Have og terrasse i stueplan deles med lejeren i underetagen.
Lejligheden har egen separat indgang fra siden af bygningen og er dermed adskilt fra de øvrige lejemål.
Praktiske oplysninger
Lejligheden udlejes møbleret fra 1. november 2026.
Månedlig husleje: 14.000 kr.
Forbrug: Afregnes separat
Depositum: 30.000 kr.
Lejeperiode: 6 måneder med mulighed for forlængelse efter nærmere aftale.
Billeder af lejligheden














